Priser
Hvad koster en programmør i timen?
De danske sider om det her er enten en autogenereret FAQ-skraber eller et blogindlæg, der sidst er opdateret i 2016 og mener 200 kr. i timen er normalt. Tallene modsiger hinanden med en faktor seks, og ingen forklarer hvorfor. Så lad os regne det ud.
Hvad markedet ligger på
| Hvem | Timepris | Hvad I reelt køber |
|---|---|---|
| Offshore | 250–450 kr. | Kapacitet. Kræver at nogen hos jer styrer og kvalitetssikrer. |
| Dansk junior/datamatiker | 450–650 kr. | Hænder, under opsyn af en mere erfaren. |
| Dansk erfaren freelancer | 600–1.000 kr. | Én person, der både beslutter og bygger. |
| Dansk bureau | 1.100–1.600 kr. | Et hold, projektledelse og en modpart der findes om tre år. |
Regnestykket bag tallene
Danmarks Statistik, tabel LONS20 “Løn efter arbejdsfunktion”, DISCO-08 kode 2512 (softwareudvikling), 2024-tal. Gennemsnit 66.986 kr. Nedre kvartil 52.382 kr., øvre kvartil 78.222 kr. Tallet indeholder allerede pension og bonus.
Tag medianen og regn baglæns. En fastansat udvikler til 64.181 kr. om måneden koster arbejdsgiveren omkring 800.000 kr. om året, når ATP, AES, AUB, feriepenge, arbejdsplads og udstyr er lagt oveni.
Så er spørgsmålet hvor mange timer der rent faktisk kan faktureres. Året har 52 uger. Træk ferie, helligdage, sygdom, intern tid, salg og efteruddannelse fra, og der er omkring 210 fakturerbare dage tilbage — cirka 1.600 timer. 800.000 kr. divideret med 1.600 timer er 500 kr. i timen i ren omkostning, før der er tjent noget som helst.
| Hvad timeprisen skal dække | |
|---|---|
| Ren omkostning ved en medianudvikler | ca. 500 kr./t |
| Risiko, forsikring, egne værktøjer og licenser | +50–100 kr./t |
| Fortjeneste, hvis forretningen skal overleve | +100–300 kr./t |
| Forsvarlig dansk timepris | 650–900 kr./t |
Det er derfor 250 kr. i timen og 1.300 kr. i timen begge findes og begge er ægte. Under cirka 500 kr. betaler I ikke en dansk senior — I betaler enten en junior, en i et andet land, eller en der ikke har regnet efter. Over 1.100 kr. betaler I ikke for mere erfaring, men for et hold og en organisation omkring den, der skriver koden. Begge dele kan være det rigtige køb. Ingen af dem er en bedre timepris.
Hvorfor timeprisen er det forkerte tal at kigge på
Prisen på et projekt er timepris gange timeforbrug. De fleste forhandler hårdt om den første faktor og spørger slet ikke til den anden, selvom den varierer mindst lige så meget.
En udvikler til 900 kr. i timen, der har bygget noget tilsvarende tre gange, bruger måske 120 timer. En til 500 kr., der løser problemet for første gang, bruger 250. Det er 108.000 kr. mod 125.000 kr. — og den dyre var billigst, hurtigere, og I stod med færre fejl bagefter.
Derfor er det bedre at bede om en pris på opgaven end på timen. Så ligger risikoen for at estimatet skrider hos den, der har lavet estimatet, hvilket er det rigtige sted. Hvad det koster, og hvornår fast pris er den rigtige form, står på siden om fast pris eller timepris.
Hvad jeg selv tager
Jeg sælger ikke timer, men faste månedlige aftaler og faste priser på afgrænsede projekter. Aftalen om ekstern CTO starter på 20.000 kr. om måneden, og et projekt starter fra 150.000 kr. Begge dele står på ydelsessiden, og grunden til at det ikke er en timepris er netop den ovenfor: en timepris flytter risikoen for estimatet over på jer.
Kilder. Lønmedian: Danmarks Statistik, tabel LONS20 “Løn efter arbejdsfunktion”, DISCO-08 kode 2512, 2024-tal, via loen.dk, hentet 7. oktober 2026. De 210 fakturerbare dage, omregningen til en timeomkostning og alle timeprisbånd i tabellerne er mine egne tal og min egen udregning fra markedet, ikke offentliggjorte gennemsnit. Regnestykket er vist, så I kan lave det om med jeres egne forudsætninger.
Skal vi tage en snak?
Skriv hvad I skal have bygget, så får du en pris på opgaven frem for en timepris. Det er lettere at forholde sig til, og risikoen ligger det rigtige sted.
Skriv til mig →