Ejerskab af kode
Hvem ejer koden til min app?
De fleste, der får bygget software, går ud fra at de ejer resultatet, fordi de har betalt for det. Efter dansk ret er det som regel ikke rigtigt, og paragraffen der afgør det fylder én sætning.
Hvad loven siger
Ophavsretslovens § 59 står under overskriften “Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold”, og lyder:
Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Det bærende ord er arbejdstager. Bestemmelsen flytter rettighederne, når programmet er lavet af en ansat. Den siger intet om den situation, hvor I bestiller et program hos nogen, der ikke er ansat hos jer — og det er præcis den situation, de fleste app-projekter er.
Et bureau er ikke jeres arbejdstager. En freelancer på en timepris er ikke jeres arbejdstager. En konsulent der fakturerer fra sit eget selskab er det i særdeleshed ikke. For dem gælder hovedreglen: ophavsmanden beholder ophavsretten, indtil den overdrages udtrykkeligt ved aftale.
Hvad har I så, hvis der ikke står noget?
Som regel en brugsret. Ingen domstol vil lade en leverandør tage betaling for at bygge noget og derefter forhindre kunden i at bruge det. Men en brugsret er smallere end ejerskab, og den er smallest præcis der hvor konflikterne opstår:
| Kan I… | Som ejer | Med en brugsret |
|---|---|---|
| Bruge appen som den er | Ja | Næsten med sikkerhed |
| Give koden til en anden udvikler | Ja | Tvivlsomt |
| Ændre væsentligt i den | Ja | Tvivlsomt |
| Sælge selskabet med softwaren som aktiv | Ja | Et problem i en due diligence |
| Forhindre leverandøren i at genbruge den hos en konkurrent | Ja | Nej |
Den sidste linje overrasker folk. Uden en overdragelse er der ikke noget, der hindrer bureauet der byggede jeres produkt i at bygge noget meget lignende til en anden i næste kvartal.
Hvornår det bliver dyrt
Sjældent i hverdagen. Det bliver dyrt tre steder: når I vil skifte leverandør og den gamle ikke er begejstret for at hjælpe, når en investor laver teknisk due diligence, og når I sælger. Manglende rettighedsoverdragelse er et standardfund i due diligence, og det bliver repareret bagudrettet — hvilket vil sige, at I skal bede en leverandør, I skiltes med for to år siden, om at skrive under på noget. De vil måske gerne have betaling for det. De svarer måske ikke.
Fire ting der skal stå i aftalen
- En overdragelse, ikke en licens. At leverandøren overdrager samtlige ophavsrettigheder til leverancerne, og hvornår det træder i kraft. Sidste betaling er det sædvanlige og fornuftige tidspunkt.
- En pligt til at medvirke bagefter. At leverandøren skriver under på det, der senere måtte være nødvendigt for at gøre overdragelsen fuldstændig. Det er den linje, der redder jer i en due diligence.
- Leverandørens egne genbrugskomponenter, håndteret for sig. Enhver erfaren udvikler har sit eget værktøj med. Det bliver ikke overdraget, og det skal det heller ikke. Det I har brug for er en tidsubegrænset, uigenkaldelig og overdragelig brugsret til det som del af jeres produkt. En aftale der stiltiende overdrager alt er en, de dygtige leverandører siger nej til.
- Tredjeparts- og open source-komponenter, listet. Dem kan ingen overdrage, fordi ingen ejer dem. Det der betyder noget er licenserne: de tilladende er uproblematiske, mens copyleft-licenser kan pålægge forpligtelser på alt, I distribuerer. Bed om listen. En leverandør der ikke kan fremskaffe den, ved ikke hvad der er i jeres produkt.
Og de fire ting der skal følge med
Ophavsretten alene er ikke nok. En overdragelse, hvor I får rettighederne men ikke det her, efterlader jer med noget I ejer og ikke kan udgive:
- Kodelageret, hvor I står som ejer og ikke som inviteret.
- Apple Developer- og Google Play-kontiene i jeres eget selskabs navn, med signeringscertifikater og Androids upload-nøgle.
- Domænet og DNS hos en registrator, I selv styrer.
- Backend-projektet og dets betalingsoplysninger i jeres navn.
Kilder. Ophavsretslovens § 59, citeret ordret, med overskriften “Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold”. Hentet 7. oktober 2026. Beskrivelsen af brugsrettens rækkevidde er almindelig forståelse af retsstillingen og ikke et citat fra loven — den beror på en konkret vurdering af den enkelte aftale. Det her er generel information, ikke juridisk rådgivning. Står der penge på spil, er en advokat en bedre investering end en side som denne.
Skal vi tage en snak?
Hver aftale jeg laver overdrager ophavsretten til jer ved sidste betaling, skriftligt, og konti og nøgler følger med. Spørg hvordan det ser ud.
Skriv til mig →