Midnyte

Udvikling

Hvor lang tid tager det at udvikle en app?

Søger man på det her, får man prissider. Det er ikke tilfældigt: ingen har skrevet svaret på tidsspørgsmålet, så søgemaskinen serverer det nærmeste den har. Her er svaret.

Fokuseret app, to til tre udviklere
10–16 uger

Fra lukket scope til live produkt. Med én udvikler: fem til otte måneder. Tallene forudsætter, at der ikke ændres i omfanget undervejs.

Tiden afhænger af hvor mange der sidder på den

Det lyder banalt, og det er alligevel det, næsten alle tidsangivelser udelader. En tidsplan er arbejde divideret med antal mennesker. Får du kun resultatet, ved du ikke om "otte uger" betyder et lille hold i lang tid eller et stort hold i kort tid.

Tag den samme app — login, ét centralt brugerflow gjort ordentligt, en betalingsvej, en administratorvisning, web plus én mobilplatform:

HoldKalendertidHvad det koster
Én udvikler5–8 månederIngen at spørge. Én sygemelding er en forsinkelse.
To til tre10–16 ugerLidt. Det er den effektive størrelse.
Fire til seks8–12 ugerKoordinering begynder at koste rigtig tid.
Otte eller flere8–11 ugerKraftigt aftagende. Det meste af en app kan ikke laves parallelt.

Læg mærke til den nederste række. At fordoble holdet fra fire til otte flytter næsten ingenting. Der er en nedre grænse for, hvor kort tid et stykke arbejde kan tage, uanset hvor mange man sætter på det, og for en app ligger den omkring to måneder.

Hvad der reelt forsinker

1. Et scope der aldrig blev lukket

Den klart største. En app, der går i gang, før man er enig om hvad den er, bliver ikke forsinket — den kører bare videre uden ende. Kendetegnet er sætningen "når vi nu er i gang" i uge tre. Hver eneste app har en version af det her; spørgsmålet er, om det blev besluttet eller opdaget.

2. Andres systemer

MitID, betaling, e-conomic, et ERP-system, en bank, en partners API. Hver afhængighed er en risiko, du ikke selv styrer. Adgangen til testmiljøet tager fjorten dage. Dokumentationen passer ikke. Den integration ingen var bekymrede for kræver en godkendelse, ingen havde hørt om. Sæt tid af til det på forhånd frem for at opdage det.

3. App Store

Skal appen i App Store eller Play Store, er det et rigtigt skridt med en rigtig varighed og en rigtig risiko for afvisning. Selve gennemgangen tager typisk et par dage. Men førstegangsafvisninger er almindelige, og de handler næsten altid om det samme: at man skal kunne slette sin konto inde i appen, at man tvinges til at logge ind uden grund, eller at der tages betaling uden om deres betalingssystem. Regn med mindst én ekstra runde, og læg den ind i planen fremfor i håbet.

Hvad "færdig" betyder i et tilbud

Spørg altid, hvor tidsplanen slutter. Der er tre forskellige steder, og forskellen er uger:

Fem spørgsmål til den, der giver dig en dato

Kan de ikke svare på de fem, har de ikke regnet tidsplanen ud. De har valgt den. Sådan bygger vi beskriver hvordan vi svarer på dem.

Kilder. Kalendertiderne i tabellen er vores egen vurdering fra egne projekter og ikke et offentliggjort datasæt — læs dem som ét studies erfaring. De er sammenholdt med de internationale intervaller fra Pragmatic Coders (2023, 10–12 uger med angivet holdstørrelse), Upsilon (maj 2025) og Netguru (april 2025).

Skal du bruge en rigtig dato?

Send mig omfanget. Du får en tidsplan med det antal udviklere den forudsætter, og de tre ting der mest sandsynligt rykker den.

Skriv til mig →