Tilgængelighed

Skal min hjemmeside eller app overholde tilgængelighedsloven?

Senest opdateret 9 oktober 2026

“Fra 28. juni 2025 skal alle virksomheders hjemmesider overholde WCAG 2.1 AA.” Den sætning står på næsten alle danske sider om emnet, og den er forkert på tre punkter. Her er hvad loven rent faktisk siger.

Der er to love, og kun den ene rammer jer

Blandingen af de to er den hyppigste fejl i kategorien, og den fører direkte til den næste: at tro at Digitaliseringsstyrelsen kommer og kigger på jeres webshop. Det gør de ikke.

Loven rammer seks tjenester, ikke alle hjemmesider

Tilgængelighedsloven er en lukket liste. Tjenesterne er elektroniske kommunikationstjenester, adgang til audiovisuelle medietjenester, dele af passagertransport, forbrugerorienterede banktjenester, e-bøger og dedikeret software, og e-handelstjenester.

Og e-handelsdefinitionen er snævrere end folk tror: tjenester solgt elektronisk via websteder og mobile tjenester, efter individuel anmodning fra en forbruger, med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Udløseren er en forbrugeraftale.

Et softwarehus’ egen hjemmeside er altså stort set aldrig omfattet. Kundernes B2C-webshops er. Det er den rigtige måde at tænke på det.

Og noget indhold er undtaget, selv på en omfattet tjeneste

Forhåndsindspillede tidsafhængige medier offentliggjort før 28. juni 2025, dokumentformater fra før samme dato, onlinekort til navigation hvis de væsentlige oplysninger gives tilgængeligt — og to der er direkte anvendelige: tredjepartsindhold, som den erhvervsdrivende hverken finansierer, udvikler eller kontrollerer, og arkiveret indhold, der ikke er opdateret eller redigeret siden 28. juni 2025. Indlejrede widgets uden for jeres kontrol er uden for loven, og gammelt indhold kan ligge, hvis det er reelt frosset.

Mikrovirksomheder — og fritagelsen er asymmetrisk

Her er den detalje, som alle danske sider masær sammen til én regel — og den er to forskellige regler:

Konsekvensen er større end den lyder: en dansk B2C-webshop drevet af en mikrovirksomhed er fritaget for tilgængelighedskravene. Rigtig mange danske webshops ligger der, og næsten alle sider om emnet antyder det modsatte.

Uafhængigt af mikro-fritagelsen findes også undtagelsen for uforholdsmæssigt stor byrde, som kræver en vurdering og en underretning af myndigheden — mikrovirksomheder er dog fritaget for selve underretningen.

Hvem fører tilsyn, og hvad koster det

Ikke Digitaliseringsstyrelsen. For en privat virksomhed med en webshop er det Sikkerhedsstyrelsen, som har tilsynet med alle produkterne og med e-handel, forbrugerorienterede banktjenester, e-bøger og adgang til audiovisuelle medietjenester. Energistyrelsen tager elektroniske kommunikationstjenester, Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen deler passagertransporten.

Og bøderne: loven siger at overtrædelser straffes med bøde, og fastsætter ikke noget beløb. Samme struktur som NIS 2-loven — niveauet fastsættes af domstolene. Enhver side, der citerer et bestemt bødemaksimum under tilgængelighedsloven, finder på det.

Er WCAG 2.1 AA så et lovkrav?

Nej, ikke direkte — og forskellen er brugbar frem for pedantisk.

Hverken tilgængelighedsloven eller webtilgængelighedsloven nævner WCAG overhovedet. Det bindende for en privat virksomhed er de funktionelle tilgængelighedskrav i lovens bilag 1, afdeling 3 og 4. Loven arbejder derudover med formodning om overensstemmelse: lever man op til en harmoniseret standard, hvis reference er offentliggjort i EU-Tidende, formodes kravene opfyldt.

For det offentlige er henvisningen helt konkret: en bekendtgørelse fra 2021 udpeger EN 301 549 V3.2.1, hvis webkrav svarer til WCAG 2.1 niveau AA. Det er ad den vej WCAG kommer ind — ikke fra lovteksten.

En aktuel detalje, som ingen danske sider har: EN 301 549 v4.1.1 udkom i september 2026 og er den version, der er skrevet til tilgængelighedsdirektivet, med henvisning til WCAG 2.2. Men den er endnu ikke henvist til i EU-Tidende og giver derfor ikke formodning om overensstemmelse. Der følger ingen ny frist med den.

Vil I være på den sikre side, arbejder I efter EN 301 549 og dermed i praksis WCAG. Men “loven kræver WCAG 2.1 AA” er ikke en korrekt gengivelse af hvad der binder jer, og forskellen betyder noget den dag nogen skal vurdere om I har gjort nok.

Hvad der ikke er offentliggjort

Der findes ingen offentliggjorte danske håndhævelsestal for den private lov — ingen opgørelse over kontroller, afgørelser, påbud eller bøder. Til sammenligning er den offentlige side veldokumenteret: tilsynet begyndte i efteråret 2020, og i 53 tilsyn med websteder i andet halvår 2021 blev der givet 36 påbud og omkring 270 anbefalinger. Fra 1. september 2024 vurderes der efter de fulde krav i EN 301 549 v3.2.1.

De tal handler om myndigheder, ikke om virksomheder. At ingen kender håndhævelsesniveauet på den private side er værd at vide, inden man køber et audit på frygt.

Kilder. Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester — §§ 1, 2, 3, 6, 9, 10, 12, 14, 45, 57 og 59. Den offentlige lov: lov nr. 692 af 8. juni 2018, §§ 1, 2, 6 og 7, og BEK nr. 2180 af 26. november 2021, § 1, som udpeger EN 301 549 V3.2.1. Tilsyn: Sikkerhedsstyrelsen. Monitoreringstal for det offentlige: Digitaliseringsstyrelsen. EN 301 549 v4.1.1 og dens status: ETSI, september 2026, og Europa-Kommissionens AccessibleEU, 7. september 2026. Alt hentet 9. oktober 2026. Der er ikke offentliggjort danske håndhævelsestal for den private lov, og der er derfor ingen her. Dette er en beskrivelse af offentliggjort materiale, ikke juridisk rådgivning.