Medstifter
Jeg har en idé, men ingen teknisk medstifter. Hvad gør jeg?
Det første instinkt er at finde en teknisk medstifter og give 30-50 procent væk. Det er formentlig den mest uigenkaldelige beslutning, du kommer til at træffe i virksomheden — og den aftale, du tror beskytter dig, binder ikke selskabet. Det står direkte i loven.
Start med at se på, hvad der ikke kan laves om
Alt andet i en tidlig virksomhed kan rulles tilbage. Et bureau kan opsiges, en udvikler kan opsiges, en teknologi kan skiftes. En kapitalandel kan ikke tages tilbage, medmindre du har skrevet ned på forhånd, hvordan.
Derfor er rækkefølgen i denne side ikke “hvor finder jeg en medstifter”, men “hvad koster det, hvis det ikke fungerer”.
Ejeraftalen beskytter dig ikke mod selskabet
“Ejeraftaler er ikke bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen.”
Det er en sætning, de fleste stiftere ikke har læst, og ingen af de danske sider om ejeraftaler, jeg kunne finde, nævner den. Konsekvenserne står i Erhvervsstyrelsens egen vejledning om ejeraftaler:
- Et brud på ejeraftalen kan ikke gøre en generalforsamlingsbeslutning ugyldig. Gyldigheden hviler alene på selskabsloven og vedtægterne.
- Dirigenten på generalforsamlingen bør ikke nægte at tælle en gyldigt afgiven stemme, fordi den er i strid med ejeraftalen.
- Erhvervsstyrelsen kontrollerer ikke, om ejeraftaler overholdes — kun at anmeldelser er i overensstemmelse med loven og vedtægterne.
- Og Erhvervsstyrelsen afviser vedtægter, der henviser til en ejeraftale eller vedlægger den som bilag.
Lagt sammen: det dokument, du tror beskytter dig, er et dokument registret nægter at se på. Skal noget have virkning over for selskabet — og dermed over for en køber eller en investor — skal det ind i vedtægterne, og så bliver det offentligt tilgængeligt.
Det er ikke et argument for ikke at lave en ejeraftale. Den binder personerne, og det er noget. Men den binder ikke selskabet, og det er netop selskabet, der skal træffe beslutningerne, når det går skævt.
Vesting er ikke lov i Danmark
Der findes ingen vestingregel i selskabsloven. Vesting er udelukkende noget, man aftaler. Den danske side, der i dag ligger bedst på søgeordet, siger det selv — og henviser i øvrigt ikke til én eneste paragraf.
Så det konkrete svar på “hvad hvis han går efter et halvt år med 40 procent”: han beholder de 40 procent. Der er ingen selskabsretlig tilbagekøbsret at falde tilbage på. Vejene ud er:
| Vej | Hvad den kræver |
|---|---|
| Aftalt tilbagekøbsret | At du skrev den ned. Og den binder ham, ikke selskabet, jf. § 82 |
| Selskabets køb af egne anparter | Fuldt indbetalte anparter (§ 196), og kun for beløb der kunne udloddes som udbytte (§ 197) — og at han vil sælge |
| Tvangsindløsning | Mere end 9/10 af kapitalen og en tilsvarende del af stemmerne (§ 70) |
Bemærk formuleringen i § 70: mere end 9/10, og det skal gælde både kapital og stemmer. Ved 60/40 kan du ingenting. Og grænsen går begge veje — efter § 73 kan en minoritetsejer kræve sig indløst, hvis nogen ejer mere end 9/10.
Og ejerskabet bliver offentligt, mens aftalen ikke gør
Når du optager en ny ejer, starter tre ure. Den nye ejer skal underrette selskabet senest 2 uger efter at en af grænserne i § 55 er nået — 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 procent, eller en tredjedel eller to tredjedele. Selskabet skal registrere de legale ejere hurtigst muligt (§ 58), og reelle ejere ligeledes hurtigst muligt (§ 58 a). Og oplysningerne offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
Så kapitaltabellen er offentlig. Beskyttelsen er privat og binder ikke selskabet. Det er den asymmetri, der gør beslutningen dyr.
Hvad investorerne faktisk køber
Den største undersøgelse af, hvordan venturekapitalister træffer beslutninger, spurgte 885 investorer i 681 selskaber.
| Faktor | Nævnt som vigtig | Nævnt som vigtigst |
|---|---|---|
| Ledelsesteamet | 95 % | 47 % |
| Forretningsmodel | 83 % | Samlet 37 % for alle forretningsrelaterede faktorer |
| Produkt | 74 % | |
| Marked | 68 % | |
| Branche | 31 % |
Forfatterne skriver i abstraktet, at investorerne ser ledelsesteamet som vigtigere end forretningsrelaterede forhold som produkt eller teknologi.
Men vær omhyggelig med, hvad det betyder. Undersøgelsen handler om teamets kvalitet. Den siger ingenting om, hvem der står i ejerbogen. Den understøtter altså ikke, at du skal give anparter væk — den understøtter, at du skal have nogen dygtig med på teknikken. Det er to forskellige beslutninger, og de bliver konstant blandet sammen.
Hvad forskningen om ejerfordeling siger — og ikke siger
Der findes en undersøgelse af 511 virksomheder med 1.476 stiftere, i gennemsnit 2,9 stiftere hver. To tal er værd at kende:
- 33,5 procent delte ejerskabet lige.
- 47 procent afgjorde fordelingen på én dag eller mindre.
De, der delte lige, rejste efterfølgende til omkring 10 procent lavere værdiansættelse i første eksterne runde. Effekten var koncentreret hos dem, der delte lige hurtigt.
Og så det, der skal med, hvis man vil være ærlig: forfatterne skriver eksplicit, at de ikke hævder, sammenhængen er kausal. De foreslår selv to forklaringer, der ikke er årsagssammenhænge. Undersøgelsen handler desuden ikke om, hvor ofte stiftere ryger i totterne på hinanden eller lukker butikken — det er slet ikke undersøgt.
Så den rigtige sætning er: de, der deler lige og hurtigt, rejser til lavere værdiansættelser, og ingen har vist at fordelingen var årsagen. Alle andre sider, jeg har læst om emnet, overfortolker det.
Og “du skal have en medstifter” holder heller ikke
Den bedst kendte undersøgelse af solostiftere mod stifterteams fandt, at solostiftede kommercielle virksomheder havde cirka 2,5 gange større overlevelseschance end de teamstiftede — med det væsentlige forbehold, at populationen var crowdfundede projekter, der efterfølgende blev registreret som selskaber, og at undersøgelsen er et arbejdspapir. Blandt nonprofits gik det omvendt.
Det er ikke et argument for at være alene. Det er et argument for, at påstanden om at du skal have en medstifter ikke er underbygget.
Og så tallet, der plejer at skræmme folk
“90 procent af alle startups fejler” har jeg ikke kunnet finde en primærkilde til. Sporene fører til private rapporter og til en Harvard-udtalelse om venturefinansierede selskaber, ikke til en statistikmyndighed.
Danmarks Statistik opgør det faktisk. Af de virksomheder, der blev født i 2019:
| År efter start | Alle brancher | Information og kommunikation |
|---|---|---|
| 1 år | 83 % | 80 % |
| 3 år | 59 % | 52 % |
| 5 år | 46 % | 39 % |
Altså: virkeligheden er fire gange bedre end myten. Men den anden halvdel af pointen, som ingen skriver: information og kommunikation er den dårligere ende, ikke den bedre. Din branche ligger syv procentpoint under gennemsnittet efter fem år.
Dansk Industri har et konkurrerende tal — 62 procent efter fem år — men det er opgjort på CVR-registreringer, hvor Danmarks Statistik kun tæller reelt aktive virksomheder. Det er forskellige populationer, og man skal ikke blande dem.
Hvad man så gør i stedet
Sorteret efter hvor let det er at lave om:
| Mulighed | Kan rulles tilbage |
|---|---|
| Betalt opgave hos et bureau eller en freelancer | Ja — når aftalen udløber |
| Lejet teknisk ledelse på en månedsaftale | Ja — på aftalens varsel |
| Ansættelse | Delvist — se hvad udgangen koster |
| Warrants eller køberet med vesting | Delvist — men vilkårene ender i de offentlige vedtægter |
| Anparter til en medstifter | Nej, ikke uden en aftale du skrev på forhånd |
Jeg sælger den anden linje, så tag mit råd med det forbehold. Men pointen står uanset hvem der siger den: find ud af om produktet kan bygges, og om personen er dygtig, inden du afgør en procentsats. Og hvis du alligevel vil give anparter, så læs hvad selskabsloven tillader først — for anparter mod fremtidigt arbejde er direkte forbudt.
Kilder. Selskabsloven: lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 — bemærk at de fleste danske sider stadig henviser til den tidligere bekendtgørelse fra 2023. § 82 citeret ordret; §§ 55, 56, 58, 58 a, 70, 73, 196 og 197 gengivet. Lovteksten er her hentet paragraf for paragraf fra danskelove.dk, fordi de officielle PDF’er afbrydes før de høje paragrafnumre; § 82’s indhold er desuden bekræftet i Erhvervsstyrelsens vejledning. Ejeraftalens retsstilling: Erhvervsstyrelsens Vejledning om Ejeraftaler, version 2 af 25. juli 2019 — gengivet, ikke citeret ordret. Investorernes beslutninger: Gompers, Gornall, Kaplan & Strebulaev, “How do venture capitalists make decisions?”, Journal of Financial Economics 135(1), 2020, s. 169-190, doi 10.1016/j.jfineco.2019.06.011; tallene læst i arbejdspapirudgaven, NBER WP 22587. Undersøgelsen oplyser ikke tal opdelt på tidlige og sene investorer, så den opdeling er udeladt bevidst. Ejerfordeling: Hellmann & Wasserman, “The First Deal: The Division of Founder Equity in New Ventures”, NBER WP 16922, april 2011, udgivet i Management Science 2017, doi 10.1287/mnsc.2016.2474. Amerikanske teknologi- og life-science-virksomheder, svarprocent 10-20. Solostiftere: Greenberg & Mollick, “Sole Survivors: Solo Ventures versus Founding Teams”, arbejdspapir, omtalt af NYU Stern 2. juli 2018. Populationen er crowdfundede projekter 2009-2015, ikke startups i almindelighed. Overlevelse: Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel DEMO16, enheden overlevelsesprocent, branchegruppering DB07 10-gruppe, senest opdateret 15. juni 2026, seneste periode 2024. Det konkurrerende tal: Dansk Industri, Iværksætterbarometret 2026, marts 2026, på CVR-data. “90 procent fejler”: jeg har ikke kunnet finde en primærkilde. Det er et fravær af fundet kilde, ikke et bevis for at ingen findes. Alt hentet 10. oktober 2026. Dette er en gennemgang af offentliggjort materiale, ikke juridisk rådgivning.
Inden du skriver en procentsats ned
Fortæl mig hvad du skal have bygget. Jeg siger hvad det kræver, og om det er en medstifter, en opgave eller en lejet CTO — og jeg tjener på det sidste, så læg det ind i vurderingen.
Skriv til mig →