Konsulent
Ansat eller konsulent — hvornår er det reelt en ansættelse?
Hvis du har læst om britiske IR35-regler og leder efter den danske pendant: den findes ikke. Der er i stedet en flerfaktorvurdering — og den afgøres af, hvordan aftalen ser ud i praksis, ikke af hvad der står på fakturaen.
Der er ingen test, kun et samlet billede
Grundlaget er et cirkulære fra 4. juli 1994, som Skattestyrelsen stadig bygger på i Den juridiske vejledning. Det opstiller to lister over kriterier — nogle peger på tjenesteforhold, andre på selvstændig erhvervsvirksomhed — og så vurderes det hele samlet.
Der er altså ingen lovbestemt grænse, ingen pligt til at udarbejde en statusvurdering, og ingen regel om at du som hvervgiver skal indeholde A-skat for en konsulent, du har vurderet forkert. Til gengæld er der ingen sikker havn: du kan ikke gøre noget, der gør spørgsmålet endeligt afgjort på forhånd.
Kriterierne, der peger på ansættelse
| Peger på tjenesteforhold |
|---|
| Hvervgiveren har almindelig adgang til at fastsætte instrukser |
| Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver |
| Der er aftalt en løbende arbejdsydelse |
| Arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren |
| Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel |
| Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold |
| Vederlaget udbetales periodisk |
| Hvervgiveren afholder udgifterne ved arbejdets udførelse |
| Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for modtageren |
| Modtageren anses for lønmodtager efter ferieloven og arbejdsløshedsforsikringsloven |
Læs den liste igen med en almindelig retaineraftale i hovedet: fast beløb om måneden, udbetalt den sidste i måneden, tre måneders opsigelse, én kunde der fylder det hele, og arbejde på kundens systemer med kundens værktøjer. Det er otte af de ti kriterier.
Og kriterierne, der peger den anden vej
| Peger på selvstændig erhvervsvirksomhed |
|---|
| Modtageren tilrettelægger, leder og fører tilsyn med arbejdet selv |
| Hvervgiverens forpligtelser er begrænset til det enkelte ordreforhold |
| Modtageren er ikke begrænset i at udføre arbejde for andre samtidig |
| Modtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse |
| Vederlaget betales efter regning, og fuldt ud når arbejdet er udført som aftalt |
| Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere |
| Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud |
| Modtageren ejer de anvendte redskaber og værktøj |
| Modtageren har etableret sig i egne lokaler |
| Modtageren er momsregistreret, og ydelsen faktureres med moms |
Ingen af dem er afgørende i sig selv
Det er vejledningens egen formulering: ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende, og de har ikke lige stor betydning i alle situationer. Der er altså ikke noget at tælle op.
Tyngdepunktet ligger et andet sted: om vederlaget i det væsentlige er betaling for den personlige arbejdsydelse — eller om leverandøren bærer en reel økonomisk risiko og har væsentlige egne omkostninger. Det er den linje, man skal tænke efter, ikke antallet af flueben.
Hvad det koster, hvis det falder den anden vej
Konsekvensen er ikke en bøde. Det er, at ansættelsesretten og lønindeholdelsen følger med — bagud:
- Opsigelsesvarsel efter funktionærloven: 1 måned i de første seks måneder, derefter 3 måneder, og en måned mere for hvert tredje ansættelsesår.
- Ferie. En månedslønnet har ferie med løn og et ferietillæg på 1 procent — men ved ophør skal optjent, ikke-afholdt ferie afregnes med 12,5 procent.
- Ansættelsesbevis. Pligten gælder fra mere end 3 timers arbejde om ugen i gennemsnit over fire uger, og en mangel kan koste op til 13 ugers løn, op til 20 ved skærpende omstændigheder.
- A-skat og AM-bidrag, som skulle have været indeholdt.
Det er altså ikke konstruktionen, der straffes. Det er, at du har sparet administrationen i en periode, hvor du ikke måtte.
Hvad formen betyder i praksis
Her er pointen, som er værd at tage med, og som jeg siger mod min egen umiddelbare interesse: en retaineraftale mister sin fordel, hvis den skrives som en ansættelse.
| Skrevet så det ligner ansættelse | Skrevet så det ligner levering |
|---|---|
| Fast månedsvederlag, udbetalt periodisk | Faktureret mod aftalte leverancer, med moms |
| Tre måneders opsigelse | Aftalen løber pr. opgave eller pr. periode |
| Eksklusivitet, eller én kunde der fylder alt | Flere kunder, og ingen begrænsning i at tage andre |
| Fast arbejdstid og tilstedeværelse | Leverandøren tilrettelægger selv arbejdet |
| Kundens udstyr og lokaler | Eget udstyr, egne lokaler |
| Ingen økonomisk risiko for leverandøren | Ansvar for at leverancen er som aftalt |
Forskellen er ikke kosmetisk. Den højre kolonne er de kriterier, vejledningen peger på — og den er samtidig en bedre aftale for dig, fordi den binder leveringen til noget konkret frem for til tilstedeværelse.
To ting, der ikke følger med en konsulentaftale
Medarbejderaktieordningen gør ikke. Den gunstige beskatning i ligningslovens § 7 P kræver, at vederlaget ydes i et ansættelsesforhold. En freelancer eller et bureau, der fakturerer gennem eget selskab, falder udenfor — det har jeg gennemgået separat under ejerandele til en udvikler.
Klausulreglerne gør til gengæld. Ansættelsesklausullovens § 11, stk. 3 lader begrænsningerne gælde for personer, der ikke er ansatte, men påtager sig en konkurrencebegrænsning. En konsulentaftale er altså ikke en vej rundt om klausulloven — se hvad en klausul koster.
Hvis konsulenten sidder i udlandet
Så er der et selvstændigt regelsæt om arbejdsudleje, som ændrer billedet — og som jeg ikke har gennemgået her. Det er ikke det samme spørgsmål som ansat-eller-konsulent, og det bør ikke besvares ud fra denne side. Spørg en revisor, inden I aftaler noget med en udvikler, der ikke er skattepligtig i Danmark.
Hvad jeg selv ville skrive i aftalen
- Beskriv leverancen, ikke tilstedeværelsen. Hvad der skal være færdigt, ikke hvor mange timer der skal sidde nogen.
- Fakturér med moms, fra et selskab, og lad være med at kalde beløbet honorar for en måned.
- Skriv, at leverandøren selv tilrettelægger arbejdet og må arbejde for andre.
- Læg et ansvar for leverancen ind — det er den økonomiske risiko, der flytter vurderingen mest.
- Og hvis arbejdet reelt er løbende, fast og eksklusivt: overvej, om en ansættelse ikke bare er det ærlige svar. Hvad den koster at komme ud af igen, står her.
Kilder. Kriterierne: Skattestyrelsens Den juridiske vejledning, afsnit C.C.1.2.1, version 2026-2, på grundlag af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Kriterielisterne er gengivet i forkortet form; formuleringerne om at ingen kriterier er afgørende i sig selv, og at de ikke har lige stor betydning, er vejledningens egne. Opsigelsesvarsler: funktionærloven, lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017, § 2. Ferie: ferieloven, lovbekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2024, § 16, stk. 1 og 2. Ansættelsesbevis og godtgørelse: lov nr. 501 af 16. maj 2023 om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, §§ 1, 3 og 13. Klausuler: lov nr. 1565 af 15. december 2015 om ansættelsesklausuler, § 11, stk. 3. Medarbejderaktier: ligningslovens § 7 P. Reglerne om arbejdsudleje er bevidst ikke behandlet og er ikke verificeret her. Alt hentet 9.-10. oktober 2026. Dette er en gennemgang af offentliggjort materiale, ikke skatte- eller juridisk rådgivning — en konkret vurdering hører hos en revisor eller advokat.
Skal aftalen skrives, så den holder?
Jeg er selv konsulenten i det her, så jeg har en interesse. Men formen på aftalen er værd at få rigtig — for dig, ikke kun for leverandøren.
Skriv til mig →